I farmors spændende skuffe!

Hos de rare bedsteforældre er der altid gode sager, når man kommer på besøg. Det gjaldt også for mig, da jeg var barn og besøgte min farmor og farfar. Vi var mange børnebørn, der ferierede hos dem i vores pauser fra folkeskolen. Det betød at farmor og farfar havde samlet sig en imponerende mængde legetøj og spil, som alle skulle bidrage til vores underholdning, når hele flokken var på besøg. Min farmor havde en hel skuffe med spil for børn, som vi kastede os over i aftentimerne, når vi ikke længere kunne leget udenfor. Der var alt fra puslespil og lignende til kortspil og brætspil, så der var altid til mange timers underholdning i farmors store skuffe. Det var et rent paradis, for der var ikke nogen af os børn, der hjemme havde nær så mange, spændende og vidt forskellige spil – og vigtigst af alt havde vi jo ikke hinanden. Vi boede langt fra hinanden i forskellige dele af det danske land, og det var kun i ferier og lange weekender og ved højtiderne, at vi fik hinanden at se. Det har vi altid ærgret os over, for vi var jo så glade for at lege sammen alle sammen. Men så havde vi altså vores dejlige bedste forældre til at samle os alle sammen.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Comments are closed.