Sd eller cf?

Folk er tit meget uforstående over hvorfor ældre mennesker har svært ved det med elektronik og moderne hjælpemidler, men jeg synes nogle gange vi er for hårde. Vi glemmer lidt at nogle af vores ældste medborgere kan huske tider, hvor computere, mobiltelefoner og endda telefoner i det hele taget, ikke var opfundet, og hvis man kigger på bare en halvfjerds-årig, så er det næsten ufatteligt, hvor langt den teknologiske udvikling er kommet i hans levetid. Vi burde, som yngre mennesker, udvise lidt mere forståelse end vi gør, for vi glemmer let, at de ældre ikke er vokset op med teknologi i samme omfang, som vi selv er.

Forleden stod jeg inde ved en elektronikforretning, der er ingen grund til at nævne navn, for det kunne lige så godt være sket i en hvilken som helst anden butik af samme type. Men foran mig i køen stod altså en lidt ældre mand, som skulle bruge et hukommelseskort til sit kamera. Han havde ikke kameraet med og var ikke klar over om han skulle have et cf kort eller et sd kort, hvilket gjorde ekspedienten meget utålmodig. Jeg endte med at blive ret sur, for jeg synes virkelig det er dårlig service og mangel på omtanke, når en yngre ekspedient ikke kan se at kunden er en ældre person, som nok ikke engang anede, at der var flere forskellige typer af kort. Ekspedienten var ikke videre interesseret i at hjælpe og var faktisk klar til at sende den ældre mand tomhændet hjem, da jeg foreslog at ekspedienten bare kunne slå mandens kamera op og finde ud af om det var et sd eller et cf kort der skulle i. En ret simpel løsning, ville jeg mene. Ekspedienten gjorde det modstræbende og det endte med at den ældre mand fik det kort han skulle bruge, men jeg synes det er utroligt, at man ikke som ekspedient kan sætte sig ind i, at de ældre kunder måske skal have lidt ekstra hjælp.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Skriv et svar