Vi kender det alle sammen; vi går ind i en butik for lige at snuse lidt rundt, og så bliver vi overfaldet af en alt for ivrig, ung sælger, der tydeligvis kun lige er sluppet ud af handelsskolens skørter, som bruger alle de mest ærketypiske sælgerkneb i historien, som vi som forbrugere er så vant til at håndtere, at vi kan affærdige dem med et kort “ja, det er godt du.. hej!”. Men det gør man jo ikke, for de er netop kun lige sluppet ud af en tryg verdens skørter, derfor skal man behandle dem pænt, for de skal ikke skræmmes ud af karrieren. Men jeg var altså på vej ind i en ganske almindelig computerbutik, da en ung fyr overfaldt mig med sine gode tilbud på blækpatroner, min bare…! Men så stod jeg altså der, og skulle forklare ham, stille og roligt, at jeg jo ikke en gang ejer en printer. Men pjat med mig – nå ikke? Jamen sådan en kan vi også fikse til dig! Du får den billigt i dag, fordi det er dig! Og til sidst var jeg rent faktisk nødt til at affærdige ham med et “ja, den er god med dig og dine forbandede blækpatroner, men jeg skal ikke have blæk, jeg mangler bare et fucking headset, jo!”.
Sider
Links
-
Nye indlæg
Arkiver