Børn elsker at lave mad

Et legekøkken er et hit hos de fleste børn. De elsker at stå i det lille køkken og lege, at de laver mad akkurat ligesom, når mor og far står i det rigtige køkken og laver morgenmad, middagsmad og aftensmad.
Når legekøkkenet er installeret på børneværelset er det ikke længere kun de voksne der serverer mad. Børnene kommer hele tiden løbende og vil servere maden for de voksne, der gerne skal mades og sige smaskelyde og mmmmm imens de bliver fodret af de små kokke.
Det er ikke kun spændingen ved at røre i gryderne der tiltrækker børnene. Der er også mange farvestrålende ting i køkkenet, som børnene har stor fornøjelse af. Der er frugter, skeer, skåle, skinke, boller og meget andet i køkkenet.
Derfor kan der gå mange, mange timer med at lave lækre retter på børneværelset, og det er både piger og drenge, der har den store fornøjelse.
Forhåbentlig kan det også stimulere børnene til at hjælpe til med den rigtige madlavning, så forældre og børn kan få nogle gode timer i det rigtige køkken. På den måde er alle aktiveret, når maden skal tilberedes.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Comments are closed.