Det må være skæbnen!

Der er måske nogle, der vil mene, at det er lige i overkanten at tale om skæbnen, når det handler om tøj, men der vil jeg tillade mig at være uenig! Jeg går meget op i mit tøj, og når jeg finder noget helt perfekt, så er det i allerhøjeste grad skæbnen! Og jeg har et godt eksempel!

For et års tid siden forelskede jeg mig vildt i en smuk silkebluse fra Ganni. Det var i en butik i en helt anden by end der, hvor jeg bor, og de havde den ikke mere i min størrelse. Jeg var helt knust, for det var bare den helt pefekte bluse, som jeg lige kunne se, hvordan skulle passe ind i min garderobe. Jeg ledte dengang efter den alle mulige andre steder, men min størrelse var bare udsolgt alle steder, så til sidst måtte jeg give op og se mig slået. Det er ikke tit jeg giver op, når det handler om shopping, men jeg anede simpelthen ikke hvor jeg mere kunne lede.

Nå, men forleden var jeg så tilfældigvis i en helt anden by, og der, i en kasse med udsalgsvarer i en lille butik, der lå den her bluse fra Ganni - i min størrelse! Jeg fik den prøvet, og den passede bare helt perfekt! Da den jo var en restvare fra sidste års sommerkollektion, så var den oven i købet også sat rigtigt meget ned, så jeg fik den faktisk ret billigt – hvilket jo ikke gør noge, priserne hos Ganni taget i betragtning. Her er det så bare, at jeg mener, at der ikke kan være nogen som helst tvivl om, at det var skæbnen! At jeg lige tilfældigvis skulle komme til den by, og tilfældigvis komme forbi den butik, og tilfældigvis kaste et blik ned i en udsalgskasse – det er jo bare for godt til at være tilfældigt!

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Skriv et svar