En sand vinder!

Engang var det sådan, at jeg pallede min taske med badminton tøj en gang om ugen. Det var hver onsdag, og her spillede jeg så badminton i en time, hver gang.
Det var som regel altid lige omkring aftenstid at jeg spillede badminton. Og det betød at jeg altid var sulten. Men det var nu ikke det, som var det vigtige.
Det vigtige var derimod, at jeg vandt hver gang.
Ham jeg spillede mod, var nemlig slet ikke lige så god som mig. Det betød også, at det kunne blive lidt kedeligt en gang imellem.
Men det var nu alligevel rart. Hvis man var lidt træt, så kunne man bare slappe lidt af, og alligevel var jeg sikker på at vinde.
Men når man spiller, så vil man jo også gerne have lidt modstand, så derfor var det ikke altid sjovt, at man var en sikker vinder. Men nu er det sådan, at det også mest var for hyggens skyld at vi kom der. Nogle gange stod vi også bare lige så stille og tjattede til bolden, imens vi snakkede om løst og fast i livet.