Har du også hørt om det der take away?

Når man sådan tager på tur til storbyen, og man ellers kommer fra land’t a’, så er det en ren jungle at bevæge sig ind i! Der findes ikke hoved og hale på alle de butikker, man kommer forbi. De er større og mere omfattende end dem, man kender hjemmefra, og der er voldsomt mange mennesker. Over alt. Hvis ikke man holder godt fast i kone og børn – hat og briller – så mister man hurtigt disse også. Det er dog bemærkelsesværdigt, hvor vant netop kone og børn lader til at bevæge sig i disse menneskemængder og store butikker. Man skulle næsten tro, at de følte sig hjemme der i mylderet. Men det er måske også lidt for vidt at gå. Min lille pige på 8 modviste i hvert fald dén teori, da hun spurgte mig og Mette “har i også hørt om det der take away?”. Jo, vi havde vel hørt det nævnt før; take away. Det er ikke en rigtig restaurant, det er heller ikke sovs og kartofler hos farmor og farfar. Det er mad, man ikke selv laver, som man tager med sig hjem. Og nu spiser vi altså take away i Århus, for her har de alt fra sushi til pizza.